Mød landmanden

Henrik

Fra mandag den 2. oktober til tirsdag den 31. oktober, kan du følge med i 18.000 høners hverdag, når Landbrug & Fødevarer sender live døgnet rundt fra ægproducenten Henriks skrabeægsstald på Fyn.

Henrik har siden 2017 drevet en ægproduktion med skrabehøner på Fyn.

Henrik havde egentlig drømt om at blive mælkeproducent, men skæbnen ville det anderledes.

Henrik ledte efter en gård han kunne overtage, og satte derfor en annonce i avisen. Og på den måde kom han i kontakt med en ægproducent, der gerne ville gå på pension.

Henrik havde aldrig arbejdet med fjerkræ og kom derfor i lære hos ægproducenten, og efter nogle år var han klar til at overtage det hele.

Fakta om Henriks høner

  • Henrik driver en konventionel produktion med skrabehøner.

  • Hønerne er af racen dekalb white. Det er en af de mest almindelige racer til produktion af hvide æg.

  • Henrik har i alt 36.000 skrabehøner

  • Henrik er også opdrætter og har plads til 18.000 hønniker ad gangen.

  • Henriks høner er lige nu ca. 20 uger gamle.

  • Der er 9 høner pr. m2 i stalden. Redekasserne tæller ikke med i arealet.

  • Henrik eller én af hans ansatte tilser hønerne mindst fire gange dagligt.

  • Hønerne bliver i stalden til de er 86 uger gamle.